Port Authority of New York og New Jersey (PANYNJ) er en offentlig myndighed i USA, der blev oprettet ved traktat mellem delstaterne New York og New Jersey. Administrationen kontrollerer størstedelen af den regionale transport-infrastruktur, herunder broer, tunneler, lufthavne og havne ved New York og New Jerseys havnedistrikt.
Det meste af virksomheden PANYNJ drejer sig i dag om transport, men i virkeligheden blev myndigheden oprettet for at drive skibshavnen. Oprindeligt lå de fleste af havnefaciliteterne i New York, især Brooklyn, men i dag ligger så godt som alt i Newark og Elizabeth.