Manhattan er New York Citys finansielle og administrative center, selv om den langt fra er det befolkningsrigeste bydistrikt med sine ca. 1,6 mio. indbyggere. De fleste turistattraktioner og -faciliteter ligger på Manhattan, så det er nærmest synonym med NYC. og er blevet grundlagt i 1624
På Manhattans sydspids ligger parken Bowling Green.[3] Den 11.september 1609 kunne man have set Henry Hudsons skib sejle op ad floden for første gang. Fort Amsterdam blev rejst her i 1623 af Det hollandske vestindiske Kompagni. Lige uden for fortets indgang, omtrent hvor toldbygningen fra 1907 står i dag, fandt det første registrerede drab sted i New York, da Jan Gysbertsen dolkede Gerrit Jansen 15.maj 1638. Gysbertsen stak af og blev dømt til døden in absentia, men blev aldrig fundet.[4] Fort Amsterdam blev til New Amsterdam, som efterhånden blev til New York.
På sydspidsen ligger Castle Clinton, hvor immigranterne gik i land, før Ellis Island kom til.[5] Alle New Yorks officielle parader ender ved Bowling Green – den første fandt sted i 1886, i anledning af Frihedsstatuens ankomst fra Frankrig.
Broadway gennemskærer Manhattan og følger samme vej som indianerstien Wickquasgeck. Hollænderne gjorde stien til en vej de kaldte Herenstraat (= Herrernes gade) eller Breede weg, som på engelsk blev til Broadway. Den britiske generalstab havde sit hovedkvarter på Bowling Green i "1, Broadway". I Federal Hall i Wall Street nogle stenkast væk aflagde George Washingtoned som USAs første præsident. Firkløveret Thomas Jefferson, Washington, Alexander Hamilton og James Madison boede nogle år i nabolaget. Det Hvide Hus skulle være bygget, hvor Fort Amsterdam havde stået, men det blev der ikke noget af, da hovedstaden blev flyttet fra New York til Washington D.C.[6]