PROFILPELAJAR.COM

Pjotr Wrangel
Pjotr Wrangel
Personlig information
Født	15. august 1878 ; Zarasai, Litauen
Død	25. april 1928 (49 år) ; Bruxelles, Belgien
Dødsårsag	Forgiftning
Gravsted	Kongeriget Jugoslavien, Den Hellige Treenighedskirke, Beograd, Bruxelles, Novo groblje
Statsborger i	Det Russiske Kejserrige
Politisk parti	Den Hvide Hær
Far	Nikolaj Wrangel
Mor	Mariâ Dmitrievna Vrangelʹ
Ægtefælle	Olga Wrangel
Barn	Baron Alexis Wrangel
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Generalskabens akademi,; Nikolajevskoje kavaleriskole,; Gornyj institut (til 1901)
Beskæftigelse	Officer
Fagområde	Den Hvide Hær, feltherre
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sankt Stanislaus-ordenen,; Medalje "Til minde om 300-årsdagen for Romanov-dynastiet" (1913),; Sankt Georgsordenen, 4. klasse (1914),; Sankt Annas Orden, 3. klasse (1906),; Sankt Annas Orden, 4. klasse (1904) med flere
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Pjotr Nikolajevitj Wrangel (russisk: Пётр Николаевич Врангель, tr. Pjotr Nikolajevitj Vrangel; også kendt som Den sorte baron; født 15. august 1878 i Zarasai, Kovno guvernement, Det russiske kejserrige (nu Litauen), død 25. april 1928 i Bruxelles, Belgien) var en tyskbaltisk baron, kavaleri general og russisk kontrarevolutionær i den hvide garde i den russiske borgerkrig.

Liv

Som mineingeniør og forretningsmand i sibirisk minedrift deltog Wrangel i den russisk-japanske krig i 1904-1905. Så blev han officerer. Wrangel udmærkede sig under Første Verdenskrig og steg til divisiongeneral for kosaktropperne. Efter oktoberrevolutionen deltog Wrangel i Kornilovs og Denikins kontrarevolutionære kampagne i det sydlige Rusland. Denikin udnævnte ham til underkommandør. Efter Denikin retræte i slutningen af 1919 overtog Wrangel 4. april 1920 kommandoen over den sydlige del af den hvide hær og kaldte sig øverstkommanderende. I løbet af foråret og sommeren 1920 under den polsk-sovjetiske krig vandt Wrangel succeser og viste utvivlsomt lederskab. Efter våbenhvileaftalen mellem Sovjetunionen og Polen i oktober 1920 kunne bolsjevikkerne indsætte overlegne styrker mod Wrangels front.

Efter et nederlag på Krim, hvor han mistede halvdelen af sin stående hær, organiserede Wrangel en masseevakuering over Sortehavet.^[2] Wrangel gav hver officer, soldat, og civil frit valg: enten at blive evakueret med ham til ukendt sted, eller blive i Rusland og møde den røde hærs dom. Wrangel evakuerede de hvide styrker i resten af den russiske kejserlige flåde, der blev kendt som Wrangel flåde. De sidste militære og civile forlod Rusland med Wrangel om bord på General Kornilov den 14. november 1920. I første omgang levede Wrangel på sin yacht Lucullus i Konstantinopel, som blev vædret og sænket af den italienske damper Adria, som var sejlet fra det sovjetiske Batumi. Wrangel, der var i land, slap med livet i behold fra attentatforsøget.

Wrangel rejste derefter med sin stab via Tyrkiet og Tunesien til Kongeriget Jugoslavien som leder af alle russiske flygtninge, og den mest fremtrædende Hvide emigrant. I 1924 etablerede han den russiske Almilitære Union, en organisation oprettet for at kæmpe for at bevare enheden af alle Hvide kræfter uden for Sovjetunionen. Han bosatte sig i Bruxelles i Belgien i september 1927, hvor han arbejdede som mineingeniør.

Død

Wrangel døde pludseligt i 1928, og Wrangels familie mente, at han var blevet forgiftet af sin bror, som kortvarigt boede i hos ham i Bruxelles og angiveligt var sovjetisk agent.^[3]

Referencer

^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Luckett, pp. 381ff.
^ Volodarsky, Boris. "The KGB's Poison Factory, from Lenin to Litvinenko". Frontline Books: 2009, p. 58.

Litteratur

Luckett, Richard. The White Generals: An Account of the White Movement and the Russian Civil War. New York, Viking, 1971. ISBN 0-670-76265-2
Svensk uppslagsbok, 29 (1936)