Duetoft er student fra Stenhus Gymnasium og HF. Han studerede historie som bifag ved Københavns Universitet1969-76, men opnåede ingen akademisk grad.[1] Her var han aktiv i studenterforeningen Moderate Studenter, som han var medlem af konsistorium for. Fra 1978-87 og igen fra 2004-05 var han landsformand for Centrum-Demokraterne og primært aktiv inden for skole- og mediepolitik. Siden blev flygtningepolitik et af hans fokusområder.[2]
Også Europapolitikken havde Duetofts store interesse, og han agiterede for "Europas Forenede Stater" i disse år. I 1984 var Duetoft opstillet ved valget til EF-Parlamentet. Han kom i parlamentet i knapt 14 måneder (10. september1987 – 1. november1988), da han blev indkaldt som stedfortræder for Erhard Jakobsen, mens denne var Minister for økonomisk samordning. Duetoft har gennem mange år haft stor interesse mellemøsten og har i talrige år været ivrig debattør og støtte af Israel. Duetoft har været medlem af Fælleskomitéen for Israel.[3]
Duetoft blev folketingsmedlem i 1988 og blev ved CD's deltagelse i regeringen i 1993 formand for partiets folketingsgruppe og politisk ordfører. 1994-2001 var Duetoft formand for Finansudvalget. Efter at have mistet sin plads i tinget 2001 og efter CD's andet valgnederlag i 2005, meldte han sig ud af partiet og ind i Socialdemokratiet2006.
Ved folketingsvalget i 2015 stillede Peter Duetoft op til Folketinget for Socialdemokraterne i Hjørring-kredsen.[7] Han fik dog ikke nok stemmer til at komme i Folketinget.
Peter Duetoft meldte sig i september 2022 ud af Socialdemokratiet i protest mod bl.a. partiets flygtninge- og EU-politik.
I kraft af at være medlem af Folketinget for CD blev Peter Duetoft i 1998 Ridder af Dannebrog.[8] Socialdemokratiet har den politik, at socialdemokrater ikke tager imod ordener.[9][10]