Pernille har sunget og spillet teater siden barndommen og drog til England ganske ung for at uddanne sig som skuespiller. I 1999 kom hun tilbage med diplom og eksamensbevis og studerede videre på Teaterskolen Move'n Act i 2000, og medvirkede her i forestillingen "Frankenstein". Hun lavede teater i Århus og Silkeborg i eksperimenterende teater/performance-grupper. Hun har endvidere studeret Dramaturgi på Aarhus Universitet. I 2003 deltog hun i sang-programmet Stjerne for en aften, InstruktørenOle Christian Madsen, der havde set programmet, "opdagede" hende og castede hende til rollen som Gule Tilde i sin film Nordkraft, hvor hun spillede overfor Thure Lindhardt. Til filmen lavede hun titelsangen og musikvideoen Kiss Your Demons Away, som hun komponerede sammen med Chief 1 og Christina Groth. Året efter blev hun nomineret til en Zulu Award, og til Bodilprisen for bedste kvindelige birolle.[1] Hun fik Zulu Awarden foran blandt andre Beate Bille for Drabet og Anne Sørensen for Pusher 2. Bodilprisen for bedste kvindelige birolle gik til Charlotte Fich.
Samarbejdet mellem Vallentin, Chief 1 og Groth fungerede så godt, at trekløveret besluttede sig for at fortsætte, efter filmprojektet var færdigt. Det kom der albummet ”Between Butterflies and Me” ud af – et album hvor sangene ”Kiss Your Demons Away”, ”Stay Inside You” og "Follow" blev radiohits. Pernille har med disse numre medvirket på div. albums så som "woman" "stærke danske sangerinder" osv... Pernille har efter sigende[kilde mangler] siden arbejdet på et nyt album med sit Århus-band.
Senere medvirkede hun i rollen som Mette-Inge i filmen Hjemve, instrueret af Lone Scherfig, der havde premiere den 30. marts 2007.
Året efter lagde Pernille stemme til den lille rappenskraldede Prinsesse Selinia i Luc BessonsArthur og Minimoyserne, hvis originale stemme bliver udført af Madonna.
Endvidere har Pernille Vallentin sidenhen medvirket i flere kort/novellefilm, f. eks. "nedenunder" af Anne Grete Bjarup Riis,, "Tonny" (2010) og "Savn", afgangsfilm fra filmskolen af Andreas Dalsgård hvor hun spiller overfor Thomas Bo Larsen.
Pernille har i 2008 og 2009 været med i Brobizz-reklamerne som den naive og glade Sanne fra broen, hvortil hun har komponeret underlægningsmusikken.
På TV kan man se Pernille i DRs børnegyser "Historietimen", som den gode fe der hjælper professoren, hvor hun desuden også har skrevet og synger titelsangen "Tryllestøv".
Artiklen om Pernille Vallentin kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.