Ikke at forveksle med Niels Simonsen .
Niels Juel Simonsen (16. maj 1846 i København – 25. maj 1906 sammesteds) var en dansk operasanger (baryton ), der i en menneskealder var en af de førende på Det Kongelige Teater i København .
Han var søn af operasangerinde Catharine Simonsen og kgl. kapelmusikus Sophus Simonsen .
Han fik sin debut i 1868 i titelpartiet i Marschners opera Hans Heiling og siden i store partier som Hans Sachs i Wagners Mestersangerne i Nürnberg , Figaro i Mozarts Figaros Bryllup og Marsk Stig i Heises Drot og Marsk . Han sang partiet som Saul i Carl Nielsens Saul og David ved uropførelsen i 1902 .
Niels Juel Simonsen synger Flyv, fugl! Flyv i en indspilning fra 1894 .
Konsul Gottfried Ruben indspillede en valse med Niels Juel Simonsen og Anna Christine Thorning-Lembcke i 1894 . Optagelsen er en del af Ruben-samlingen , som er Danmarks første lydoptagelser. Niels Juel Simonsen indspillede plader for The Gramophone Co. i 1899 og 1903 (Skandinavisk Grammophon A/S ). I 1903 indspillede han også valse for Dansk Fonografmagasin . Trods datidens teknik kan hans malmfulde røst fornemmes.
Hæder
Han blev kongelig kammersanger i 1874 og fastansat ved hoffet 1885 . Han blev Ridder af Dannebrog 1879 , modtog Fortjenstmedaljen i guld 1893 og blev Dannebrogsmand 1899.
Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård .
Litteratur
Steen Kaargaard Nielsen & Claus Byrith, Danmarks første lydoptagelser : Edisons fonograf i 1890'ernes København , ISBN 978 87 7124 965 1 , s. 102-104, s. 188-192.
Eksterne links
Spire