Sylvia Young Theatre School, Ranelagh School, Sixth Form College, Farnborough
Beskæftigelse
Skuespiller
Aktive år
1996 - nu
Roller
Marcus Brewer i About a Boy
Tony Stonem i tv-serien Skins
Hank McCoy/Beast i X-Men: First Class og X-Men: Days of Future Past
R i Warm Bodies
Jack i Jack the Giant Slayer
Nomineringer og priser
Nomineringer
European Film Award – People's Choice Award for Best European Film (2019)
Udmærkelser
Phoenix Film Critics Society Award for Best Performance by a Youth in a Lead or Supporting Role - Male (2002) Online Film & Television Association Award (2002, 2013, 2019) Teen Choice Award for Choice Movie Breakout: Male (2013) Critics' Choice Television Award (2018) Phoenix Film Critics Society Awards (2002) med flere
Nicholas er født i den britiske by Wokingham, Berkshire, som ligger ca. en times kørsel vest for London. Hans mor er klaverunderviser og far er pilot hos British Airways. Nicholas er den den tredje fødte ud af en søskendeflok på fire. Hans grandtante var den populære britiske skuespiller og sanger, Dame Anna Neagle.
Hans mellemnavn, Caradoc, udtales /ka.rɑː'dɔk/ og betyder ”The beloved one” på Walisisk.[2]
Som barn gik han på den engelske kirkeskole Ranelagh School. I 1996, af en alder af syv, fik han sin debut i filmen Intimate Relations. Han spillede primært med i tv-serier, indtil han fik rollen som Marcus i filmen About a Boy i 2002. Han gik til ballet sammen med sine søstre og var med i produktionen til Svanesøen og Nøddeknækkeren ved English National Ballet. Han påstår, at han aldrig var særlig god.[3]
Mens Nicholas gik på The Sixth Form College Farnborough, fik han hovedrollen som Tony Stonem i de to første sæsoner af dramaserien Skins. Han blev nomineret til Walkers Home Grown Talent Award for rollen[4]. I 2009 spillede Nicholas med I filmen A Single Man (instrueret af Tom Ford), sammen med Colin Firth and Julianne Moore.
I 2010 blev Nicholas nomineret til BAFTA Rising Star Award, men Kristen Stewart vandt den. Den 8. juli blev det offentliggjort, at han var blevet castet i rollen som Hank McCoy/Beast i X-Men: First Class, instrueret af Matthew Vaughn.[5] Nicholas fik desuden også i 2013, hovedrollen som Jack i filmen Jack the Giant Slayer[6] og som ”R” i zombie-romance-filmen Warm Bodies. Han blev nomineret ved Teen Choice Awards 2013 som Choice Breakout, Choice Movie Actor Comedy, samt Choice Movie Actor Romance, alle tre for hans rolle i Warm Bodies, men vandt dog kun Choice Breakout.
Nicholas spiller også med i den nyeste X-Men film, X-Men: Days of Future Past, som den unge Hank McCoy/Beast.[7] Nicholas ligger desuden også stemme til filmen Once Upon a Time in the Kitchen, sammen med Gemma Arterton og Stephen Fry.[8]
I oktober 2014, spillede han hovedrollen i filmen Young Ones, sammen med Michael Shannon, Kodi Smit-McPhee, og Elle Fanning.
Velgørenhed
I 2007 blev Nicholas optaget i National Society for the Prevention of Cruelty to Children's Hall of Fame for hans velgørende arbejde med den britisk-irske nødhjælpsorganisation Christian Aid.
Nicholas støtter desuden også kampagnen Enough Food IF, en velgørende organisation der arbejder med at stoppe den globale sult. Derudover arbejder han også sammen med den britiske kræftbehandlingsorganisation Teenage Cancer Trust.[10]