Goodman ydede bidrag til en række filosofiske områder, for eksempel "konfirmationsteori"[1], videnskabelig forklaring, teorier om sproglige systemer, genspejlingsteorier[2] og induktiv logik[3],hvor han lagde navn til det såkaldte Goodman-paradoks, med hvilket hans udfordring eller spørgsmål var om vi kan skelne de situationer, hvor induktive slutninger er velegnede, fra de situationer hvor de ikke er[4].
Goodmans filosofiske standpunkt var empiristisk, og han var påvirket af Rudolf Carnaps tidlige fænomenalisme. Han var influeret af nominalismen og anså at der ikke findes objektive, sproguberoende ligheder som givne træk ved virkeligheden.
Noter
^Om "konfirmationsteori" se evt. Carl Gustav Hempel(engelsk) med denne reference: Studies in the Logic of Confirmation, 1943
^This is Goodman’s challenge: How can we distinguish those concepts for which inductive reasoning is appropriate from those for which it is inappropriate (projectible from non-projectible concepts)? – Fra denne gennemgang (Webside ikke længere tilgængelig) af paradokset. (engelsk)
