Naturpark Lüneburger Heide ligger i bytrekantenHamburg, Bremen og Hannover. Den strækker sig fra Buchholz in der Nordheide mod Nord til efter Soltau mod syd, og fra Schneverdingen mod vest, til Lüneburgs bygrænse mod øst; Der ligger 35 kommuner i naturparken.
Centralt i Naturpark Lüneburger Heide ligger det 234 km² store Naturschutzgebiet (tysk betegnelse for en naturfredning) Lüneburger Heide (kaldes også Naturschutzpark Lüneburger Heide). Denne var indtil februar 2007 identisk med Naturpark Lüneburger Heide og var en af de mindste naturparker i Tyskland, men i 2007 blev arealet firedoblet til nu at omfatte over 1070 km².