Mille Gejl Jensen (født 23. september 1999) er en dansk fodboldspiller, der spiller angriber for Montpellier HSC i Frankrig og Danmarks kvindefodboldlandshold.[1][2] Hun blev som ung betragtet som et stort talent og nåede at spille 44 landskampe for ungdomslandsholdene.[3]
Karriere
Gejl startede sin fodboldkarriere i Varde IF. I 2015 skiftede hun til den større ligaklub KoldingQ, med hvem hun også nåede finalen i DBUs Landspokalturnering i 2018, der dog blev tabt. I august samme år skiftede hun til topklubben Brøndby IF.[4] Med klubben var hun med til at vinde Elitedivisionen 2018-19 og pokalfinalen igen to gange. Året efter forlængede hun frem til sommeren 2020.[5] Hun fik sin officielle debut i UEFA Women's Champions League 2018-19 med Brøndby, hvor hun også scorede til 2–2 mod den italienske storklub Juventus i sekstendedelsfinalerne. I UEFA Women's Champions League 2020-21 var Gejl desuden blandt de udvalgte straffeskytter i sekstendedelsfinalen mod Vålerenga, som blev vundet af Brøndby.[6]
Herefter skiftede hun i juni 2021 til svenske BK Häcken i Damallsvenskan. Her var hun også en fast del af holdets opstilling i gruppespillet ved UEFA Women's Champions League 2021-22, hvor Häcken dog ikke avancerede fra gruppen.[7] Gejl skiftede til NC Courage i januar 2023, og blev i januar 2024 udlånt til Montpellier.
Landshold
Hun var udover succes på klubplan og optrådt flere gange på flere af ungdomslandsholdene. Hun scorede flere gange for U/17-landsholdene i kvalifikationerne frem mod U/17-EM i fodbold.[8] Hun blev også udtaget til U/19-EM i fodbold 2018 i Schweiz, hvor Danmark historisk nåede semifinalen.[9]
Den 21. januar 2019 fik hun så sin officielle debut for det danske A-landshold i en venskabskamp mod Finland i Larnaca, Cypern. I samme kamp scorede hun også sit første landsholdsmål.[10]
Dernæst optrådte hun flere gange i kvalifikationen til EM i England 2022, VM-kvalifikationen og Algarve Cup i Portugal.[11] I EM-kvalifikationskampen mod Georgien den 8. oktober 2019 scorede Mille Gejl Danmarks første mål, men måtte senere udgå med en skade.[12] Hendes mål til 3-0 i VM-kvalen mod Rusland blev kåret til årets mål i 2021.[13] I juni 2022 blev hun også udtaget, for første gang, til den endelige trup ved EM i fodbold 2022 i England.[14]
Forud for EM-slutrunden i England, scorede Gejl 2–1-målet, fire minutter i overtiden i den historiske rekordkamp mod Brasilien der blev spillet foran 21.542 tilskuere i Parken.[15] Gejl fik desuden et omkvæd dedikeret til sig, i den officielle EM-sang for kvindelandsholdet, med strofen: "You need to Gejl out".[16][17]
Landsholdsstatistik
Internationale mål
- Danmarks scoringer og resulterer ses først.
Meritter
Referencer
Eksterne henvisninger
| Spire
| |