Osterc spillede 44 kampe og scorede otte mål for Sloveniens landshold i perioden 1997-2002.[1] Han var med i den slovenske trup til EM 2000 i Belgien/Holland, slovenernes første slutrundedeltagelse nogensinde, og spillede alle landets tre kampe i turneringen.[2] Han deltog også ved VM 2002 i Sydkorea/Japan, hvor han også spillede samtlige slovenernes tre kampe.[3]