Wolfgramm var egentlig ikke en del af den østtyskedobbeltfirer ved OL 1976 i Montreal, første gang nogensinde dobbeltfireren var på OL-programmet, men da en af bådens normale medlemmer, Martin Winter, blev syg kort før konkurrencen, blev Wolfgramm hentet ind til erstatning;[1] den øvrige besætning var Wolfgang Güldenpfennig, Rüdiger Reiche og Karl-Heinz Bußert. Østtyskerne blev nummer to i indledende heat og måtte derpå gennem opsamlingsheatet. Her vandt de og kom derfor i finalen, hvor de fik revanche for nederlaget i indledende heat til Sovjetunionen, da de sikrede sig guldmedaljen med over et sekunds forspring til netop Sovjetunionen, mens Tjekkoslovakiet blev nummer tre.[2]
Trods succesen ved OL kom Wolfgramm aldrig igen med på landsholdet; det vides at han vandt et østtysk mesterskab i 1972.[1]