Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1986-87 (mænd)
Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1986–87 for mænd var den 27. udgave af Mesterholdenes Europa Cup i håndbold for mænd. Turneringen havde deltagelse af klubhold, som sæsonen forinden var blevet nationale mestre, samt de jugoslaviske sølvvindere, eftersom det jugoslaviske mesterhold, RK Metaloplastika, automatisk var kvalificeret til turneringen som forsvarende mestre. Turneringen blev afviklet som en cupturnering, hvor opgørene blev afgjort over to kampe (ude og hjemme).
Danmarks repræsentant i turneringen var HIK, som blev slået ud i ottendedelsfinalen af RK Crvena zvezda fra Jugoslavien, som vandt med 52-49 over to kampe.