Fra 2000 til 2002 spillede Hernández i den amerikanskeMajor League Soccer-klub Los Angeles Galaxy.[1] Her var han med til at vinde landets pokalturnering, US Open Cup, inden han vendte tilbage til Mexico. Her sluttede han karrieren af med at repræsentere flere forskellige klubber, og vandt blandt andet med América fra Mexico City landets mesterskab endnu en gang.
Hernández nåede over en periode på syv år at spille hele 85 kampe og score 35 mål for Mexicos landshold.[2] Hans første landskamp var en venskabskamp 1. februar 1995 mod Uruguay, mens hans sidste optræden i landsholdstrøjen var 1/8-finalen ved VM i 2002 mod USA.