Lloyd Shapley

 Lloyd Shapley
1980
Personlig information
Født2. juni 1923 Rediger på Wikidata
Cambridge, Massachusetts, USA Rediger på Wikidata
Død12. marts 2016 (92 år) Rediger på Wikidata
Tucson, Arizona, USA Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Amerikansk
BopælPacific Palisades Rediger på Wikidata
FarHarlow Shapley Rediger på Wikidata
MorMartha Betz Shapley Rediger på Wikidata
SøskendeMildred Shapley Matthews,
Willis Shapley,
Alan Horace Shapley,
Carl Betz Shapley Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMarian Louise Shapley (fra 1955) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHarvard Universitet,
Phillips Exeter Academy,
Princeton Universitet (til 1953) Rediger på Wikidata
Medlem afEconometric Society (fra 1967),
National Academy of Sciences (fra 1978),
American Academy of Arts and Sciences (fra 1974),
American Mathematical Society (fra 1954, fra 2012),
Foreningen for Matematisk Optimering (fra 1978) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, matematiker, økonom, statistiker, spilleteoretiker Rediger på Wikidata
FagområdeMatematik, spilteori, økonomi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversity of California, Los Angeles, RAND Corporation Rediger på Wikidata
Påvirket afMartin Shubik, John von Neumann, Jon Folkman Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserNobelprisen i økonomi (2012),
John von Neuman-teoriprisen (1981),
Golden Goose-prisen (2013),
Distinguished Fellow of the American Economic Association,
Fellow of the Econometric Society (1967) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris  Økonomi 2012
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lloyd Stowell Shapley (født 2. juni 1923, død 12. marts 2016) var en amerikansk matematiker og økonom. Han var professor ved University of California, Los Angeles (UCLA). Han har bidraget til udviklingen af matematisk økonomi og ikke mindst spilteori. Han modtog sammen med Alvin E. Roth Nobelprisen i økonomi i 2012 for deres arbejde med "teorien om stabile allokeringer og markedsdesign i praksis".[1] Mange eksperter betragter Shapley som selve personificeringen af spilteori. Medforfatteren Robert Aumann, der selv fik Nobelprisen i økonomi i 2005, udråbte således Lloyd Shapley til "den største spilteoretiker nogen sinde".[2]

Baggrund

Shapley blev født i Cambridge, Massachusetts som søn af Martha og den kendte astronom Harlow Shapley, der begge kom fra Missouri. Han tjente i anden verdenskrig, hvor han blev hædret med det amerikanske militærs Bronze Star for at knække den sovjetiske vejrkode.[3] I 1948 fik han en bachelor-grad i matematik fra Harvard University. Han arbejdede derpå et år for RAND Corporation, hvorefter han tog en Ph.D.-uddannelse ved Princeton University. I hans Ph.D.-afhandling og opfølgende arbejde optrådte Shapley-værdien og det spilteoretiske begreb kernen første gang. Efter afhandlingen arbejdede han en kort overgang på Princeton University, men vendte så tilbage til RAND Corporation. Her var han ansat fra 1954 til 1981. Fra 1981 var han professor på UCLA.

Forskning

Shapley har alene eller sammen med andre påvist en række vigtige resultater inden for spilteori, hvoraf en del bærer hans navn. Det gælder således

  • Shapley-værdien, et vigtigt løsningsbegreb i kooperativ spilteori
  • Shapley-Shubiks model for forhandlingsvægt
  • Bondareva–Shapley-teoremet, der viser, at konvekse spil har en ikke-tom kerne
  • Gale–Shapley-algoritmen om "det stabile ægteskabs problem"
  • Aumann-Shapley-prissætning
  • Harsanyi–Shapley-løsningen
  • Snow–Shapley-teoremet for matrix-spil
  • Shapley–Folkman-lemmaet samt teoremet med samme navn

Andre aktiviteter

Lloyd Shapley i Stockholm 2012

I 1950 opfandt Shapley brætspillet So Long Sucker sammen med John Forbes Nash, Martin Shubik og Mel Hausner.[4]

Referencer

  1. ^ "The Prize in Economic Sciences 2012". Nobelstiftelsen. Hentet 23. februar 2014.
  2. ^ Robert J. Aumann: War and Peace. Nobel Prize Lecture, 8. december 2005. Hentet 23. februar 2014.
  3. ^ Interview med Shapley på Nobelstiftelsens hjemmeside.
  4. ^ So Long Sucker

Eksterne henvisninger