Econometric Society (fra 1945), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1948), Accademia Nazionale dei Lincei, Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien (fra 1946), American Academy of Arts and Sciences med flere
Æresdoktor ved Sorbonne (1952), doctorat honoris causa de l'université de Grenoble (1949), Storkorskommandør af Nordstjerneordenen (1965), Nobelprisen i økonomi (1977), Fellow of the Econometric Society (1945)
Ohlin byggede ovenpå den ældre svenske økonom Eli Heckschers teorier om international handel og skabte dermed en sammenhængende tankegang, som kunne forklare internationale handelsmønstre ud fra forskelle i de enkelte landes faktorudrustning, dvs. beholdning af produktionsfaktorer. Det centrale resultat i teorien, der blev verdenskendt med Ohlins værk Interregional and International Trade, blev siden kendt som Heckscher-Ohlin-teoremet. I 1977 fik Ohlin (sammen med James Meade) Nobelprisen i økonomi for sin pionerindsats indenfor handelsteorien.[1][2]