Efter at DSB havde fået gode erfaringer med de tre af Henschel byggede lokomotiver, litra MH, valgte man at få Frichs til at udvikle et lignende 3-koblet dieselhydraulisklokomotiv til afløsning af damplokomotiverne litra F som fortsat anvendtes til rangering over hele landet.
MH'erne anvendtes til svær rangering og lettere strækningskørsel med godstog, men har også fremført enkelte persontog i starten af 1960'erne på Assensbanen.
Lokomotiverne voldte en del problemer, blandt andet med mange afsporinger, men de sidste var alligevel i drift ved DSB helt til 2001. I starten af 1990'erne blev nogle af lokomotiverne miljørenoveret, fordi de ikke længere levede op til arbejdsmiljøkrav.
Det var meningen at de skulle have været afløst af litra MJ, men da denne lokomotivtype aldrig blev overtaget til drift af DSB, blev de først afløst af litra MK fra 1996.
^Nogle lokomotiver var udstyret med ballast af hensyn til tung rangering, og havde derfor en højere vægt.
^Effekten angives flere steder til 440 hk i stedet for 334 hk som svarer til de 246 kW der opgives i DSB materiel i drift. Forskellen skyldes formentlig forskelle i om der måles ved hjulene eller direkte på motorens krumtapaksel.
^ Løvborg, Eilert; Mogensen, Peter (2000). "Litra MH 301-419". DSB materiel i drift (2 udgave). DSB drift. s. 11. ISBN87-7025-011-1. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
Bibliografi
Løvborg, Eilert; Mogensen, Peter (2000). DSB materiel i drift (2. udg.). København, Danmark: DSB drift. ISBN87-7025-011-1.