Litra F

Denne artikel omhandler rangerlokomotiverne leveret til DSB mellem 1898 og 1949. For andre betydninger af Litra F, se Litra F (flertydig).
F
Lille sort damplokomotiv, med rødt og hvidt skorstensbånd, holder foran et par træer. Der er fyret op i lokomotivet og der kommer damp ud ved cylindrene.
F 654 ved veteranjernbanen Angelner Dampfeisenbahn i Kappel, Sydslesvig, Tyskland i 2012
I drift3. december 1898 - 197?
ProducentSaronno, Breda, Hüttemeier, Hanomag, Henschel, Borsig, Tubize & Frichs
ErstattedeLitra HS
Bygget1898-1901, 1903, 1909-1910, 1912-1914, 1919-1923, 1949
Antal bygget120
Antal bevaret10[1]
LitreringF 423-427, 436-500, 651-700
OperatørDSB
Specifikationer
Længde9.100 mm
F 651-665:
9.170 mm
Højde4.000 mm
F 651-665:
4.100 mm
Drivhjulsdiameter1.252 mm
Maks. hastighed50 km/t
Samlet vægt37 t
38 t[2][Nb 1]
Akseltryk12,7 t
13,7 t[Nb 1]
BrændselstypeKul
Brændselskapacitet1,5 t
2,3 t[Nb 1]
Vandkapacitet3,5 t
Vandforbrug3.422 kg/t[2][Nb 2]
Kedeltryk12 kp/cm2
Cylindre2
AkselrækkefølgeCn2t
Bremsesystem(er)Håndbremse og dampbremse/trykluftbremse[2][Nb 3]
KoblingssystemSkruekobling
Sporvidde1435 mm

Litra F er et dansk damplokomotiv. Der blev i årene 1898 til 1949 bygget 120 stk. af denne lokomotivtype til DSB.

Lokomotivet er et tenderlokomotiv, hvilket vil sige at det medbinger kul og vand på selve lokomotivet, frem for i en separat tender.

Lokomotivtypen afløste og supplerede det lille to-koblede rangerlokomotiv litra Hs og blev brugt til rangering på næsten alle DSB's stationer. Mellem 1930 og 1945 suppleredes F-maskinerne med 15 stk. af den større fire-koblede Litra Q. De sidste F-maskiner blev leveret til DSB i 1949.

Lokomotivet kunne trække et godstog på 480 tons.

Galleri

Noter og referencer

Noter

  1. ^ a b c Kulkassen på de senest leverede F 651-665 var forhøjet, med hvad der populært kaldtes en rygsæk. Denne blev fra ca. 1951 og frem også påbygget F 461 og F 473-500. Den forhøjede kulkasse gav lokomotiverne en større kulbeholdning, en højere vægt og et større akseltryk.
  2. ^ Vandforbruget er opgivet ved 60 % kedeltryk.
  3. ^ Alle lokomotiverne var oprindeligt udstyret med dampbremse, på nær F 651-655 som havde trykluftbremse fra fabrikken. En stor del af de andre lokomotiver fik i perioden 1949-1953 ændre dampbremsen til trykluftbremse.

Referencer

  1. ^ Nilsson, Tommy. "DSB Litra F (II)". Jernbanen.dk. Hentet 2013-12-10.
  2. ^ a b c Dresler, Steffen (august 2009). "DSB litra F II". Damprangerlokomotiverne hos DSB 1892-1970. Maribo: Tog på Tryk. s. 39-50. ISBN 978-87-992594-2-7. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)

Eksterne henvisninger