Lillian Frausing Gjerulf Kretz (født 15. april 1974 – opvokset i Ebeltoft) er en dansk journalist, forfatter, moderator og tidligere vært på DRs TV Avisen samt 21 Søndag. I dag er hun USA-korrespondent for DR Nyheder. Som journalist har hun arbejdet som reporter på TV Avisen og Deadline og har rapporteret fra brændpunkter som Afghanistan, Afrika og Libanon.[1][2] Hun har været vært på flere store begivenheder som folketingsvalg og Året der gik, og i 2009 rapporterede hun sammen med en medvært,[hvem?] at Rio de Janeiro blev OL-by i 2016.[3]
Hun har tilrettelagt dokumentarprogrammer til både radio og tv og dækket nationale og internationale begivenheder som f.eks. indsættelsen af den amerikanske præsident. I 2005 var hun medtilrettelægger på DRs store internationale interview-serie, ”De skrev Historie” med ti verdensledere i den varme stol. I 2007 var hun vært i den hidtil mest succesrige udgave af Sporløs. Samme år blev hun vært på TV Avisen.
Privat
Lillian Gjerulf Kretz blev i december 2008 gift med DR-kollegaen, korrespondent Steffen Kretz på tropeøen Mauritius.[4]
Pr. 2016 har hun 2 børn.[5]
Forfatter til bøgerne
- "Et kongeligt bryllup" − 2005
- "Powerqvinder" − 2006
- "Powermænd" − 2007
Referencer
Eksterne henvisninger