Lerche er en dansk adelsslægt, der hører til den højere brevadel. Den stammer oprindeligt fra en gammel dansk borgerslægt.
Våbenskjold
Skjoldet tværdelt ved en sølvsparre af blåt, hvori to otteoddede guldstjerner, og rødt, hvori 3 sølvlærker (1, 2); på den kronede guldhjelm fem strudsefjer, den midterste sølv, de to flg. guld og de to yderste blå.
Historie
Enken efter Nyborgs borgmester Mads Lerche ægtede omkring 1610 Peter Nielsen, der var kongens tolder og ligeledes borgmester i samme by. I de ægtesakb fødtes tre sønner, som antog deres halvsøskendes slægtsnavn Lerche. Gennem dygtighed og velstand kom disse sønner frem blandt de forreste mænd i Danmark.
Cornelius Pedersen Lerches sønnesøn, kontreadmiralChristian Lerche (1712-1793), var fader til gehejmerådGeorg Flemming Lerche (1735-1804), der arvede Stamhuset Lerchenborg. Sidstnævntes ældste søn, gehejmekonferensråd, kammerherreChristian Cornelius Lerche (1770-1852), der 1832 var medlem af de 35 "oplyste Mænds" forsamling og 1835-46 af de forskellige stænderforsamlinger for Østifterne, styrede sine landejendomme med stor dygtighed, ligesom han viste levende interesse for landbruget, bl.a. ved bidrag til landøkonomiske skrifter. Ved patent af 26. maj1818 blev han, som under krigen havde lagt patriotisk offervillie for dagen, optaget i lensgrevestanden, samtidig med, at han oprettede Grevskabet Lerchenborg, omfattende sædegårdeneAggersvold, Birkendegård, Lerchesminde og Benzonsdal samt ejendommene Astrup, Møltrup og Stokkebjergskov. Iflg. resolution af 4. april samme år skulle alle hans egne sønner være grever; med undtagelse af lensbesidderen, dennes ældste søn og så fremdeles fører hans øvrige mandlige efterkommere friherrelig titel. For en af sine yngre sønner byggede han Lerchesminde, den tidligere Smakkerupgård, hvis tilliggende han forøgede betydeligt.
Nævnte gehejmeråd Georg Fleming Lerches to yngre sønner, kaptajnløjtnant, kammerjunker
Georg Flemming Lerche (1774—1809) og oberstløjtnant, kammerjunker Jacob Frederik Ferdinand Lerche (1776-1834), har begge efterladt stadig blomstrende afkom. Sidstnævntes sønnesøn er kgl. kommissarius ved jernbaneanlæg på øerne, kammerherre Christian Didrich Lerche (1868-1957), en
anden sønnesøns søn, kammerjunker Flemming Emil Harald Albrecht Lerche (1878-1972), repræsenterede Danmark i Wien 1913-21, sidst som ministerresident med titel af gesandt, hvorefter han overtog gesandtposten i Helsingfors.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.