Som journalist har Fogt arbejdet med flere "skandale"-sager, særligt i forbindelse med politikere.
I 2006 og 2007 skrev han således om fødevareskandaler.[2][3]
Sammen med Andreas Karker skrev han om sagen hvor Bendt Bendtsen var politianmeldt for bestikkelse.[4]
Han afslørede at kommentator og tidligere "spindoktor" Michael Kristiansen på sit CV havde opgivet en uddannelse som han ikke havde færdiggjort.[5]
I slutningen af 2012 var Fogt med til breake en historie om Uffe Elbæk, der førte til Elbæks afgang som kulturminister.[6]
Kontrovers med politikere
Flere danske politikere og kommentatorer har anset Fogt som en kontroversiel journalist og udtalt sig i ganske kritiske vendninger om ham.
Efter at Fogt havde skrevet en artikel om Søren Pind og hans aktiviteter med ejendomsselskabet Nordicom skrev Pind på sin Facebook-side: "Lars Fogt er en uvederhæftig, løgnagtig bedrager".[7]
I en sag om Fogts artikler om Folketingets tilskud til dobbelt husførelse for Ellen Trane Nørby trak Nørby BT for Pressenævnet og vandt.[8]
Efter hendes partifælle Uffe Elbæks afgang som minister, kaldt Zenia Stampe i slutningen af 2012 for Fogt for "noget nær det tætteste, man kan komme på et beviseligt dumt svin" på sin blog under et konkurrerende mediehus.[9]
Få uger senere skrev Ellen Trane Nørby en skarp kronik i Politiken hvor hun angreb Lars Fogt.[10]
Det var efter at Lars Fogt havde skrevet om at Nørbys stab havde indføjet rosende omtale af hende på den danske Wikipedia,[11] — en historie der var på BT's spiseseddel og vidt citeret af andre medier.
Politikerenes kritik af Fogt blev set som en ny tendens hvor politikere kritiserede navngivne journalister,[12]
og hvor deres journalistik blev diskuteret.[13]
Fogts chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen, kaldte Nørbys angreb "ekstremt groft" og forsvarede Fogt med at Fogt blot passede sit arbejde.[14]
Lars Fogt selv svarede igen med en kronik i Politiken den 9. marts 2013 hvor han anklagede Søren Pind og Zenia Stampe for faktuelle fejl og hvor han klagede over at Stampe og Nørby ikke kunne angive substantielle fejl i hans artikler. Han påpegede også at "journalisters fremmeste opgave er at være kritiske over for magthavere."
I kronikken anklagede han endvidere Uffe Elbæk for at tippe et andet medie om Fogts historie og forklarede hvorfor han i Wikipedia-sagen havde valgt at fokusere på Nørby.[15]
I kronikken kunne Fogt også breake historien om en personhetz, "Gucci-hetz", mod Helle Thorning-Schmidt forsøgt iværksat af Venstre.[16]
Efter ståhejen fratrådte Lars Fogt sin stilling hos BT i april 2013.[17]
På Metroxpress
I februar 2014 kom Fogt til gratisavisen Metroxpress som led i avisens journalistiske oprustning.
Den ansvarshavende chefredaktør Jonas Kuld Rathje kaldte ham da "en dygtig og iderig nyhedsjournalist"[18]
Hos Metroxpress afdækkede han i 2014 budgetoverskridelserne i forbindelse med Eurovision Song Contest da den blev afholdt i Danmark, og med kollegerne Anders Borup Sørensen og Jeppe Findalen havde han frem til oktober 2014 skrevet over 100 artikler om sagen.[19]
I 2016 førte Fogt an i en kritik af Karina Pedersen og hendes negative fremstilling af forholdene omkring Korskærsparken som kom til udtryk i hendes bog Helt ude i hampen.[20]
Efter Fogts afslørende feature-artikel fandt Bjarke Larsen at sagen var "ved at udvikle sig til en større journalistisk og forlagsmæssig skandale" og mente at Fogt burde indstilles til Cavlingprisen.[21]
I januar 2016 startede han barnebrudssagen i Danmark med en artikel i Metroxpress.[22][23]
Håndteringen af sagen førte til Instrukskommissionen og Rigsretssagen mod Inger Støjberg med en ubetinget fængselstraf.
^Jan Fredrik Hovden; Gunn Bjørnsen; Rune Ottosen; Ida Willig; Henrika Zilliacus-Tikkanen (1. juni 2009), "The Nordic Journalists of Tomorrow", The NORDICOM review of Nordic research on media & communication, 30 (1): 149-165, doi:10.1515/NOR-2017-0144, Wikidata Q125021868