Lancia Dedra (type 835) var en bilmodel fra Lancia bygget mellem januar 1989 og oktober 1999.[1] Modellen afløste dermed den i slutningen af 1982 introducerede forgænger Prisma.
Mellem starten af 1989 og midten af 1994 fandtes Dedra kun som sedan. Efter et større facelift i midten af 1994 tilkom en stationcar under betegnelsen Dedra Station Wagon (kort SW).
På introduktionstidspunktet var bilen kørsels- og sikkerhedsmæssigt forholdsmæssigt godt udstyret med bl.a. ABS (på alle modeller fra 1,8 liter og opefter), sikkerhedsundervogn og fire nakkestøtter. Med faceliftet i sommeren 1994 fik modellen yderligere forbedringer af sin passive sikkerhed med sidekollisionsbeskyttelse, brandforebyggelsessystem og stærkere bremser og aktive sikkerhed med airbags, selestrammere etc. Disse udstyrsdetaljer hørte dengang ikke til standarden i dette segment. Dog kunne modellen i hele sin levetid ikke leveres med forsædepassagerairbag.
I september 1999 kom efterfølgeren Lancia Lybra på markedet. Ligesom Dedra fandtes Lybra som såvel sedan som stationcar.
1 Værdier gyldige for sedan, med undtagelse af 2.0 i.e. 16V Integrale som kun fandtes som stationcar.
Teknik
Alle Dedra-modeller var som standard udstyret med femtrins manuel gearkasse med undtahelse af 2.0 i.e. automatic, som havde et firetrins automatgear fra Volkswagen-koncernen.
Dedra var som udgangspunkt forhjulstrukket, mens firehjulstræk i første serie kunne bestilles som ekstraudstyr i kombination med 2,0-liters turbomotoren i Integrale-modellen, og i den anden serie kun i stationcaren med 2,0 16V-motoren. Firehjulstrækteknikken kom i det væsentligste fra Delta HF Integrale og gjaldt som meget robust. Ud over Dedra blev et identisk system benyttet i Fiat Tempra 4×4 og Alfa Romeo 155 Q4.
Usædvanligt i denne klasse var den som ekstraudstyr tilgængelige elektronisk styrede undervogn (med computerstyret støddæmperindstilling mellem blød og hård, alt efter køreunderlag og -situation), samt det digitale (optoelektroniske) instrumentbræt eller den automatiske lyslængderegulering. I løbet af produktionstiden blev flere og flere former for både ekstra- og standardudstyr dog taget af programmet.
Bagagerumsvolume SW: 448/803 liter (bagsæde i brug/klappet frem)
Målene gælder ikke for Integrale-versionerne, som har et mindre bagagerumsvolume og en anden sporvidde på bagakslen.
Lancia Dedra sedan (1994–1997)
Lancia Dedra Station Wagon (1994–1997)
Instrumentbræt
Lancia Dedra Station Wagon (1997−1999)
Tidslinje
April 1989: Introduktion af Dedra sedan med motorerne 1.6 i.e., 1.8 i.e., 2.0 i.e. og 1.9 turbo ds.
November 1990: Introduktion af Integrale.
April 1991: Introduktion af benzinturbomotor.
Maj 1992: Introduktion af automatgear.
Oktober 1992: Første lille facelift med diverse detailforbedringer.
Januar 1993: Introduktion af sikkerhedspakke (airbag, selestrammer, sidekollisionsbeskyttelse og karrosseriforstærkning).
Juli 1994: Stort facelift (2. serie): Nye motorer, bortfald af turbomotorer, stationcarversion Station Wagon, nye baglygter (rød/hvid/rød), nyt indtræk, dørbeklædninger fra Lancia Delta II (type 836), nye benzinmotorer, diverse karrosseriforstærkninger og nydesignede hjulkapsler.
November 1995: Lille facelift, erstatning af automatisk lyslængderegulering med manuel.
Marts 1996: Bortfald af 2.0 i.e. 16V (undtagen Integrale), i stedet optimering af 1.8 i.e. 16V til 130 hk.
Januar 1997: Bortfald af 2.0 i.e. 16V Integrale.
Maj 1997: Nyt indtræk og tæpper i kabinen.
Juli 1997: Bortfald af 1.8 i.e. 16V med 113 hk.
December 1997: Stort facelift (3. serie): Ny benzinmotor (1.6 i.e. 16V), ny foraksel (ligesom i Fiat Marea, Bravo, Brava og Coupé), helt røde baglygter, forlygter og forreste blinklys sorttonede, instrumentbræt fra Lancia Delta II (836), nye alufælge, lakerede kofangere og yderligere optiske modifikationer; fortsat ingen passagerairbag eller ESP.