Floden udspringer i bjergkæden Absaroka Range i den østlige del af nationalparken og flyder mod vest gennem parkens nordøstlige hjørne. Floden har adskillige mindre bifloder, fx Soda Butte Creek, og Slough Creek. Floden udmunder i Yellowstonefloden lige efter Yellowstone Falls, nær Tower Junction, Wyoming. Den del af parken som floden strømmer gennem blev hådt ramt under den store skovbrand i 1989.
Dyreliv
Floden løber gennem Lamar Valley, som sammen med Hayden Valley, er blevet kaldt NordamerikasSerengeti på grund af det rige dyreliv i dalen. Dalen er kendt som et af de bedste steder at observere grizzlybjørne og ulve, hvoraf flere af parkens flokke holder til i dalen. Tre steder i dalen, Soda Butte, Crystal Creek og Rose Creek, blev der udsat ulve, da man genindførte ulvene i nationalparken i 1995. [2]. Der er også større flokke af bison, som ofte ses i dalen og der er mulighed for at møde wapitihjorte og flere andre dyr.