Amerikansk bison (Bison bison) er en art i bison-slægten. Den når en længde på 2-3,5 m med en hale på 30-91 cm og vejer 318-1000 kg.[2][3] Arten deles i to underarter, skovbison (Bison bison athabasacae), der lever i Canada og præriebison (B. b. bison), der lever i USA og få steder i Canada.
Nær udryddelse
I det 19. århundrede blev dyret jaget til næsten udryddelse, og bestanden i USA var helt nede på 300 individer i 1890.[4] Siden er et stort redningsforsøg sat i værk, og bestanden anslås nu til mere end 500.000, hvoraf hovedparten findes i private, kommercielle farme.[1] Dette tal skal sammenlignes med en bestand på mere end 60 millioner før europæerne kom til Amerika.[4]
Levevis
Bisonen bliver kønsmoden i 3-års alderen og lever i op til 15 år i naturen.[3] Den er en planteæder og græsser på den amerikanske prærie. Amerikansk bison kan nå en topfart på 56 km/t.[5] Den vejer ca. 1000 kg. En han spiser 30 - 40 kg planter om dagen, mens en hun spiser ca. 25 kg
Noter
^ abGates, C. & Aune, K. 2008. Bison bison. The IUCN Red List of Threatened Species.
^Meagher, M. (1986). "Bison bison"(PDF). Mammalian Species (266). JSTOR3504019. Arkiveret fra originalen(PDF) 29. december 2011. Hentet 20. marts 2016.