Kurt Roland Hamrin (født 19. november1934 i Stockholm, Sverige, død 4. februar 2024[1]) var en svensk fodboldspiller (kantspiller), der mellem 1953 og 1965 spillede 32 kampe og scorede 17 mål for Sveriges landshold.[2] Han deltog blandt andet ved VM 1958 på hjemmebane. Her spillede han alle svenskernes kampe i turneringen, og scorede fire mål undervejs for holdet, der endte med at vinde sølv efter finalenederlag til Brasilien.[3]
På klubplan spillede Hamrin størstedelen af sin karriere i Italien, hvor han tilbragte hele ni år Fiorentina, og også repræsenterede andre storhold, blandt andet Juventus og AC Milan.[4] Han vandt det italienske mesterskab med Milan og to udgaver af pokalturneringen Coppa Italia med Fiorentina. I hjemlandet repræsenterede han AIK, og i 1955 blev han topscorer i Allsvenskan.