Kong Svends Høj er en jættestue på det nordvestlige Lolland umiddelbart nord for Pederstrup. Kammeret i højen er 12,5 m langt og det er dermed Danmarks næstlængste jættestue[1][2] kun overgået af en jættestue ved Listrup på Falster.[3] Det er en af de mest kendte jættestuer i Danmark.[4]
Kong Svends Høj er omkring 21 meter lang og 15 meter bred, hvilket er særligt, da højene omkring jættestuer normalt er runde.[1][3]
Jættestuen er bygget omkring 3200 f.kr. under Tragtbægerkulturen og består af 17 bæresten og 6 dæksten.[3] Der er mindst ti eksempler på såkaldte tvillingesten, som er store sten, som er blevet kløvet og sat overfor hinanden som bærende konstruktion. Rundt om jættestuen er stillet i alt 42 store randsten[2] hvoraf de største er op mod fire meter høje.[5]
Det er den eneste tilbageværende jættestue af en gruppe på i alt 8 jættestuer og dysser.[1]
Nationalmuseet udgravede højen i 1941-42 under ledelse af Thorkild Ramskou og Julis Raklev.[3][7] Først under denne udgravning fandt man indgangen til højen i 1942. Mod sædvane er den anbragt i den vestlige side af højen, hvilket er atypisk for jættestuer, der oftest har indgangen placeret mod øst.[5][3] Kammeret blev tømt for jord, højen blev ryddet for træer og buske og flere væltede randsten blev genrejst.[4]
Den seneste udgravning er foretaget i 1991 og blev udført af Nationalmuseet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og her blev der fundet rester af i alt 35-40 lerkar, der var fordelt på begge sider af indgangen.[3] Lerkarrene var sandsynligvis offergaver med mad til den afdøde.[1] Man fandt også 15 flinteknive.[3] Desuden fandt man ud af at gulvet i kammeret var dækket af et lag af hvidbrændt flint oven på sandstensfliser. Under denne udgravning blev der også foretaget en restaurering af højen, hvor randstenene blev genrejst.[1][3]
Under denne udgravning fandt man også ardspor under gulvet, der indikerer at man har bygger jættestuen oven på et landbrugsareal.[4]
