Koldinggade på Østerbro i København er med indhak ca. 500 m lang og løber fra Østerbrogade til Løgstørgade. Gaden fortsætter i en fodgængertunnel under Østerbrogade. I den anden ende munder den ud i Århus Plads, der er en indhegnet legeplads med træer og buske. Nogle af træerne er ældre end kvarteret.
Gaden er navngivet omkring 1904 og tilhører gruppen af gader med navn efter større danske byer. [1]
I 1910'erne lå en urtekræmmer Ivar Bøgebjerre i nr. 6. Odense Tritotagefabrik ved O. Flamand havde en afdeling i nr. 9. Opdagelsesbetjent F. Balle boede i nr. 5, taksatrice Emilie Bruun Jacobsen i nr. 1 og landskabsmaler H.L. Matthiessen (måske dén Hjalmar Matthiessen?).[2]
Midt i 1950'erne var der produktion i gaden: Forniklingsfabrikken Miva i nr. 30 lige ved siden af skjortefabrikken Skjorta (ved A. Schou). I nr. 14 Sesam låseservice, Nøglekartoteket og Østerbros låsespecialist E. Sørensen. På femte sal i nr. 8 lå Dansk Hollandsk Cigarfabrik (ved Oscar Sveistrup Petersen) og akkumulatorfabrikken El-Kraft lå i nr. 10. I nr. 33 tobakshandler Henry Tofteng, i nr. 35 frugthandler Christian Sørensen og Mejeri R. Madsen i nr. 31.
Davidskirkens børnehave lå i nr. 7.
I nr. 5 boede kontorchef S.A. Pharao. Skuespiller Aage Brandt boede i nr. 7 og Bispebjerg Hospitals Orkester havde en årrække adresse i nr. 25, 3 th.
Bygninger i gaden
Davidskirken.
Davidskirken er fra 1910. Den er tegnet af Johan Nielsen (1863-1925). Kirken har klokketårn og våbenhus på trods af den beskedne grund, der var tilgængelig. Et lille indhak i gaden gør, at kirkerummet kan få lys ind fra højre.
Kirken er i røde mursten med nationalromantiske træk, som går igen i kirkerummet: Loftet har et naturfarvet trætøndehvælv, hvor trækbåndene har små bemalede rosetter i middelalderstil, som også ses i Københavns Rådhus.
Nr. 4 er fra 1956, i røde mursten og har firtakkede stjerner i betonen ved karnapperne.
Nr. 1-5 og 7-9 er fra 1905 og bygget af samme bygherre.
Nr. 23-39 er opført i 1913 i røde mursten og er eksempel på københavnerboliger: Nr. 23-25 og 37-39 har spidsbuer over trappeopgangenes øverste vinduer.
Nr. 26 er fra 1904 og er typisk for tiden. Hoveddøren er i særklasse.[kilde mangler] Preussisk blå med guldfarvede rosetter, facetslebne ruder og et ovalt dørhåndtag i messing.
