På de to teatre fik han flere roller, men blev nok mere kendt som filmskuespiller i en lang række film og som Danmarks svar på James Dean på grund af sin lighed med ham. Blandt hans kendteste film var Ung leg og Soldaterkammerater-serien fra 1950'erne og først i 1960'erne.[1]
I 1980'erne flyttede han til London på grund af de danske skatteregler, men holdt kontakten ved lige med Danmark og dansk teater.[1]
Han vendte tilbage til Danmark efter omtrent ti år.
Han var gift med skuespillerinden Sonja Oppenhagen fra 1973-1978. Sammen har de datteren Anne Oppenhagen Pagh, der er skuespiller som sine forældre. I 12 år levede han sammen med modellen Susan Winther; de fik ingen børn.[2] Med sin eks-kone, komtesse Ida von Hahn, fik han sønnen Peter Frederik.[3] Med sin daværende kæreste Karema Hviid har han sønnen Isak.[4] Han adopterede sin thailandske kone Nancys datter, Pawarisa, der er jævnaldrende med Isak.[5][6]
I 2011 udgav rapgruppen Suspekt en single ved navn "Klaus Pagh", og gruppen hyldede ham som en "folkehelt" og "skørtejæger".[7] Sangen opnåede en førsteplads på den danske singlehitliste og var P3s uundgåelige.[8]