Carl August von Hardenberg eller Karl August friherre (fra 1814 fyrste) von Hardenberg (31. maj 1750 i Essenrode, i dag i Lehre – 26. november 1822 i Genova) var en preussisk statsmand og reformator. Han var preussisk udenrigsminister fra 1804. I 1807 blev han ledende minister og i 1810 blev han preussisk statskansler. Han fik gennemført en række vigtige reformer af forvaltning, erhvervsliv og uddannelse og tog også initiativet til bondebefrielse og ligestillingen af jøderne som statsborgere i 1812. Han gik ind for en liberal forfatningsstat og øgede medbestemmelse for borgerne. Indføringen af en forfatning fik han alligevel ikke gennem.
Hardenberg arbejdede efter det preussiske nederlag til Frankrig på at få genetableret Preussen som en magtfaktor i de tyske stater. Han arbejdede i den forbindelse med en lang række reformforslag. Et af de mere kendte af Hardenbergs reformforslag var Riga Denkschrift fra (1807) som blev fremlagt for den preussiske konge Frederick Wilhelm III. I dette dokument gjorde Hardenberg rede for de tanker og ideer han havde gjort sig i forbindelse med sin tiltræden som ledende minister.[1]
Referencer
- ^ Christopher Clark, Iron Kingdom (2006)
,_after_Thomas_Lawrence.jpg)
.svg)
