Jorden rundt på 80 dage (Le tour du monde en quatre-vingts jours) er en roman af Jules Verne. Den udkom i 1873 og i 1877 på dansk.
Referat
Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.
Romanen handler om, hvordan Phileas Fogg og hans nye tjener, Jean Passepartout, forsøger at rejse rundt om jorden på 80 dage. De gør det for at vinde et væddemål om 20.000 britiske pund, som Phileas Fogg har indgået med medlemmer af Reformklubben. Undervejs får mange hindringer af detektiven Fix, som tror, at Phileas Fogg er en bankrøver på flugt. I Indien forelsker Phileas Fogg sig i en indisk fyrstinde, Aouda, som han reddede fra at blive brændt sammen med sin døde mand. Da de næsten er i mål, lykkes det Fix at anholde dem, så de bliver forsinket og Fogg tror, at han har tabt væddemålet. Efter at være løsladt, finder de ud af, at de vandt et døgn ved at krydse datolinien i Stillehavet, og at de er kommet en dag tidligere frem end ventet. Phileas Fogg vinder væddemålet og de 20.000 pund, og han gifter sig med Aouda.
Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.