Johann Heinrich Voss (Johann Heinrich Voß)
Johann Heinrich Voss, 1797
Personlig information
Født	20. februar 1751 Sommerstorf, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland
Død	29. marts 1826 (75 år) Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland
Gravsted	Bergfriedhof
Nationalitet	Tysk
Søskende	Dorothea Elisabeth Voss
Ægtefælle	Ernestine Voss
Børn	Hans Voß, Heinrich Voß, Abraham Voß
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Georg-August-Universität Göttingen
Medlem af	Emkendorfkredsen, Det Preussiske Videnskabsakademi, Göttinger Hainbund, Bayerische Akademie der Wissenschaften
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, antikhistoriker, oversætter, forfatter, digter
Arbejdsgiver	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Friedrich-Schiller-Universität Jena
Arbejdssted	Penzlin (1759-1766), Heidelberg
Påvirket af	Friedrich Gottlieb Klopstock
Eksterne henvisninger
Johann Heinrich Voss (Johann Heinrich Voß) 's hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Johann Heinrich Voss (også Voß, født 20. februar 1751 i Sommersdorf i Landkreis Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg; død 29. marts 1826 i Heidelberg) var en tysk digter og klassisk filolog, især kendt for sine gendigtninger af Odysseen og Iliaden i tyske heksametre.^[1]

Voss var først huslærer, studerede derpå teologi og senere under Heyne filologi og litteratur i Göttingen, hvor han lærte Heinrich Boie at kende og var med til at grunde Göttinger Hainbund. Under et ophold i Hamburg 1774 traf han Klopstock og bosatte sig i det følgende år i Wandsbeck, hvor han sluttede venskab med Matthias Claudius. Her redigerede han Göttinger Musenalmanach, som han i lang tid ledede. 1778 blev han rektor i Otterndorf ved Nordsøen, 1782 rektor i Eutin i Kreis Østholsten. 1786 blev han udnævnt til hofråd.^[2]

Voss blev pensioneret 1802 og bosatte sig først i Jena, men flyttede til Heidelberg efter ønske af hertugen af Baden, som sikrede ham en årlig hædersgave på 1000 thaler (daler), et 'sinecure'-embede.^[3]

Voss' første lyriske digte i tidens sentimentale stil findes i Göttinger Musenalmanach 1772 og er senere optaget i Gedichte (1785). I sin egen Musenalmanach offentliggjorde han sine første idyller^[4], som Der Morgen, Selmas Geburtstag og Der Bettler. Ligesom de første digte er disse første idyller stive og tørre; det var først med Der siebzigste Geburtstag (Musenalmanach 1781) og Luise (smst. 1783), at han fik læseverdenen i tale med sine smukke og friske landlige skildringer, hvis vidtløftige form de senere romantikere – i Danmark Oehlenschläger i Sanct Hansaften-Spil – harcelerede over. Flere af Voss' øvrige digte blev meget populære, for eksempel Ich sass und spann vor meiner Tür, Des Jahres letzte Stunde og Seht den Himmel wie heiter.

Med sine oversættelser af Homers Odysseen og Odyssee und Ilias (4 bind, 1793) gav han den tyske litteratur en i episk henseende ypperlig gendigtning. Hans senere oversættelser – Virgil, Ovid, Horats og Aristofanes – kunne ikke måle sig med Homer-gengivelsen, og hans forsøg på at oversætte Shakespeare faldt ikke heldigt ud. Det er især som Homers oversætter, at Voss mindes i vore dage.^[1]

• Johann Heinrich Voss, bind 25, side 419 i Salmonsens konversationsleksikon af redaktør C. Behrens

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Johann Heinrich Voss
• Tekster af Johann Heinrich Voss på Wikisource
• Johann Heinrich Voss i Den Store Danske af Chr. Gorm Tortzen
• Liste med skrifter og litteratur vedrørende Johann Heinrich Voss