Jacob Andersen (født 19. august1960, død 27. marts2021[1]) var en dansk percussionist, der har medvirket på en lang række indspilninger med danske pop- og rockmusikere fra 1970'erne og frem til sin død[1][2] og var blandt de mest benyttede danske studiemusikere. Gramex skrev i 2011, at Jacob Andersen var den mest spillede danske kunstner som følge af hans mange samarbejder og medvirken på andre folks materiale.[3][4] Han er formentlig mest kendt for sin medvirken som keyboardspiller, trommeslager og sangskriver i Danseorkestret, sammen med sanger Jørgen Klubien og bassisten Rasmus Kærså (Moonjam). I 1994 var Jacob Andersen med OneTwo på deres Getting Better tour.
I slutningen af 2011 var han del af backing-gruppen for Soluna Samay på hendes debut-album 'Sing Out Loud'.