Irans præsidentvalg 2017 blev udskrevet af Vogternes Råd i sommeren 2016 til afholdelse 19. maj 2017.[1] Valget blev vundet af den siddende præsident Hassan Rohani, der fik 57% af stemmerne, svarende til ca. 22,8 mio. stemmer[2][3] En af Rohanis modstandere var Ebrahim Raisi, der fik 15,5 mio. stemmer. Han vurderes til på et tidspunkt at blive Irans religiøse leder.[3]
Af Irans 55 mio. stemmeberettigede valgte flere end 40 mio. iranere at deltage i valget, hvilket giver en valgdeltagelse på ca. 70%.[4]. Alle personer over 18 år og med iransk pas havde stemmeret.[5]
Kandidater
Valget havde deltagelse af fire kandidater (af oprindeligt seks kandidater, der alle var mænd[6], de to sidste havde trukket sig[5]), som Vogternes Råd (der kan nedlægge veto mod kandidater[1]) havde tilladt at deltage blandt flere end 1.600 personer - dem de betragtede som "kvalificerede".[3][6] Blandt dem, som Vogternes Råd ikke tillod at stille op, var den tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad.[6] Embedsperioden er på fire år.[6] Kvinder kan også stille op, hvilket 100 forsøgte, men ingen af dem fik lov til at deltage af Vogternes Råd.[5]
Referencer
| Spire
|