foodora.dk (tidligere Hungry.dk) er en Nordisk online takeaway-portal. Virksomheden er en del af den globale virksomhed Delivery Hero med base i Berlin. foodora er tilgængelig i hele Danmark, hvoraf udvalgte byer har levering gennem foodora egne bude. Hungry.dk blev stiftet den 29. november 2012 og lanceret i marts 2013. Virksomheden blev stiftet af Morten Larsen, som også er tidligere direktør i Just-Eat. I dag er den administrerende direktør Rune Risom.
Hungry.dk håndterer dagligt bestillinger fra omkring 1.800 restauranter i Danmark.[1][2] Siden giver de besøgende mulighed for at bestille takeaway som bl.a. sushi og pizza online eller gennem en mobilapp til smartphone.[3][4]
Hungry.dk er også kendt for deres velgørenhedsprojekt Give Away, hvor de samarbejder med 'Projekt Udenfor', Kirkens Korshær og Hus Forbi, om at donere mad til hjemløse i Danmark.[5] Derudover gjorde takeawayportalen det i 2014 muligt at betale med bitcoin ved madbestillinger.[6] I december 2017 meddelte virksomheden dog, at man havde måttet afskaffe denne betalingsmulighed igen.[7]
Virksomheden er en del af Hungry Group[8], som er etableret i 2015[9] med det formål at udbrede Hungry.dk-konceptet til flere markeder. Hungry Group er i dag tilstede i Danmark. DeliveryHero som er verdens største udbringningsservice ejer 44% af Hungry hvilket de har opnået via flere investeringer i selskabet. Den sidste investering blev foretaget i sep 2020 på 52 millioner kroner.
Referencer
Eksterne henvisninger
| Spire
|