Holstebro Håndbold (under foreningen HH90) er en dansk kvindehåndboldklub, der siden 2022 har optrådt i landets andenbedste kvindelige håndboldrække 1. division. Senest var de spillende i hele 13 år i Damehåndboldligaen, fra 2009 frem til 2022. Klubben er en sammenslutning fra 1990 af Holstebro KFUM og Holstebro HK, og har i dag ca. 530 aktive medlemmer, heraf 480 i ungdomsafdelingen.
HH90 var moderklub til TTH Holstebros dameligahold. HH90 er ligeledes en del af TTH Holstebros ungdomsafdeling som varetager hold i U-16 og U-18 rækkerne.
Fra sæsonen 2020-21 var klubbens dameligahold ikke længere tilknyttet TTH-afdelingen. I stedet optrådte holdet under HH90 i Damehåndboldligaen.[1]