Ehrendoktor der Universität Paderborn (2012), Hannelore-Greve-Literaturpreis (2014), store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (2010), Cicero-Rednerpreis (2001), Ricarda-Huch-Preis (1987) med flere
Nobelpris
Nobelprisen i litteratur 2009
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Herta Müller blev født i den rumænske del af Banatet og tilhørte en af de tysksprogede minoriteter i landet, schwaberne. Hendes far havde, ligesom mange andre rumænsk-tyskere, en fortid i Waffen-SS. Moderen var blevet deporteret til en sovjetiskarbejdslejr i Ukraine i fem år fra 1945.[1] Forældrene var bønder.[2]
Herta Müller studerede germanistik og rumænsk litteratur ved universitetet i Timişoara, og tilsluttede sig Aktionsgruppe Banat, en gruppe rumænere og tyskere som kæmpede for ytringsfrihed. I 1976, efter studierne, fik hun arbejde som oversætter på en fabrik, men hun blev fyret i 1979, fordi hun nægtede at samarbejde med Securitate, den rumænske efterretningstjeneste. Hun begyndte at arbejde som lærer og skrev det, som kom til at blive novellesamlingen Niederungen 1982 (da. Lavninger, 1985). Den blev udgivet i en censureret form, den ucensurerede version, blev dog smuglet ud til vesten.[3] Den ucensurerede version blev meget godt modtaget i vest. I korte prosastykker beskriver Müller i novellesamlingen den byverden som hun selv kommer fra, ud fra barnets perspektiv. I 1984 udgav hun Drückender Tango. Hun besøgte derefter bogmessen i Frankfurt, hvor hun talte åbent om diktaturet i Rumænien, hvorefter hun ikke længere fik udgivet nogle bøger i Rumænien.
Müller og hendes daværende mand,[4] forfatteren Richard Wagner, gik i eksil i Vesttyskland i 1987 efter at hendes bøger blev forbudt i hjemlandet og hun blev afskediget fra sit arbejde, og i sit nye hjemland fik hun tjeneste som lærer ved en højskole. Hun er nu bosat i Berlin.[5]
Siden hun bosatte sig i Tyskland, har hun udgivet flere romaner. I 1995 blev hun medlem af Deutschen Akademie für Sprache und Dichtung. Hun gik ud af PEN i 1997 i protest mod at den vesttyske afdeling skulle slås sammen med den østtyske.[2]
I 2009 blev Herta Müller tildelt Nobelprisen i litteratur.[6] Hun er den tolvte kvinde, der er blevet tildelt Nobelprisen i litteratur.[7]
Müller signerer en af sine bøger, september 2009.Oplæsning "I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv", Potsdam, Juli 2010
.jpg)
