Tilbage i Finland virkede hun 1894-1902 ved Finsk Kunstforenings Skole. Hendes personlige og yndefulde kunst, stærkt impressionistisk forenklende i farver og tegning, hæmmedes i sin udfoldelse i de senere år på grund af sygelighed. Hendes billeder er rigt repræsenteret på det finske nationalmuseum, Ateneum[2], og flere af hendes billeder findes på finske frimærker[3].
Schjerfbeck voksede op i små kår i en finlandssvensk familie i Helsingfors. Efter farens død i 1876 levede familien af moderens enkepension og ved at udleje værelser. Da Scherfbeck i 4-års alderen faldt ned af en trappe, havde man ikke råd til lægehjælp og lod skaden hele sig selv. Følgen blev at hun resten af livet var plaget af smerter og haltede.
I 1873, kun 11 år gammel, blev hun optaget på den finske kunstforenings tegneskole. Hun studerede senere på bl.a. Academie Colarossi i Paris. Efter studierejser rundt i det meste af Europa vendte hun tilbage til Helsingfors og tegneskolen, men brød sig ikke om tidens nationalromantiske stil.
I 1902 flyttede hun sammen med moden til den lille by Hyvinge nord for Helsingfors, hvor de boede i en toværelses lejlighed i 20 år. I denne periode udviklede hun sin modernistiske stil inspireret af Manet, van Gogh, Cézanne m.fl., hvis værker hun studerede i nye kunstbøger og tidsskrifter.
Det var bekendtskabet med en kunsthandler, Gösta Stenman, der førte til hendes gennembrud. Han købte hendes malerier og solgte dem i sin kunsthandel i Helsingfors, og efter et stykke tid begyndte han at betale hende løn. Det var også ham, der arrangerede hendes første separatudstilling i 1917. Nogle år senere fik hun en pension fra den finske stat og en orden, Finlands hvide rose.
Et par år efter moderens død i 1923 bosatte Scherfbeck sig i kystbyen Ekenäs, hvor hun blev, indtil hun under krigen måtte flytte til et sanatorium og til sidst til Saltsjöbaden uden for Stockholm, hvor hun døde den 23. januar 1946.
.jpg)
.jpg)
-_The_Convalescent_-_Toipilas_-_Konvalescenten_(32721924996).jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
