Van Breukelen nåede gennem en landsholdskarriere på 13 år at spille hele 73 kampe for Hollands landshold, som han debuterede for den 11. oktober1980 i et opgør mod Tyskland. Inden da havde han allerede været med til EM i 1980 som reserve. Han var efterfølgende med til at blive europamester ved EM i 1988, og deltog også ved VM i 1990 og EM i 1992.
Van Breukelen er i Danmark måske bedst husket for sin 73. og sidste landskamp, nemlig EM-semifinalen i 1992 mod det danske landshold. Da kampen efter et 2-2 resultat skulle ud i straffesparkskonkurrence lykkedes det, trods psykiske tricks mod de danske skytter, ikke van Breukelen at redde nogen af de fem danske forsøg, selvom flere af disse var af tvivlsom kvalitet. Danmark vandt i sidste ende straffesparkskonkurrencen med 5-4 og Van Breukelens karriere sluttede dermed ikke med et titelforsvar af 1988-titlen.