Van Tiggelen spillede desuden 56 kampe for det hollandske landshold, som han debuterede for 21. september 1983 i en venskabskamp på udebane mod Belgien.[3] Han var en del af den hollandske trup, der vandt guld ved EM i 1988 i Vesttyskland.[4] Her spillede han samtlige hollændernes fem kampe, heriblandt finalesejren over Sovjetunionen. To år senere var han også på banen i alle hollændernes fire kampe under VM i 1990 i Italien.[5]
Van Tiggelens sidste turnering med landsholdet var EM i 1992 i Sverige. Hans sidste landskamp blev hollændernes semifinalenederlag til Danmark, hvor han spillede samtlige 120 minutter. Han var ikke blandt de hollandske skytter i straffesparkskonkurrencen, som hollænderne tabte.[6]