Hals Barre er navnet på en sandbanke ud for Langeraks (den østligste del af Limfjorden) udløb i Kattegat. Den har navn efter byen Hals der ligger ved nordbredden af udløbet, og er dannet ved sandvandring langs Himmerlands og Vendsyssels kyster; den der går ca. 4 km ud fra kysten med dybder på 2-3 m hvilket giver vanskeligheder for skibsfartens adgang til Limfjorden. Langerak forgrener sig over Hals Barre i tre løb, Egens Dyb, Vejdyb og nordligst Hådyb, der ligger mellem strandvoldeneNordmandshage og Korsholm.
Sejlrende
I 1883 begyndte Aalborg Havn at grave en sejlrende gennem banken. Havnen søgte men opnåede ikke statslig deltagelse[1]:27. Sejlrenden havde først 4,5 meters dybde[2], men blev senere, i 1889 uddybet til 5,7 m[1]:28, i 1898 til 6,5 m[2] og i 1899 til 7,5 m[1]:28; den nuværende dybde er 9,4 m og bredden på 110 m[3]:2. Det sand, som afgraves ved vedligeholdelse af sejlrenden, anvendes i cementproduktionen ved Aalborg Portland[1]:53-54.
Sejlrenden markeres, blandt mange afmærkninger, af Hals Barre Fyr, der blev opført i 1912, som afløsning for et fyrskib.