1) Klubber som senior med optrædener og scoringer opdateret pr. 16. august 2012. 2) Antal landskampe opdateret pr. 4. juni 2012. * Antal kampe spillet (Antal mål scoret).
Grit Jurack (født 22. oktober1977 i Leipzig) er en tysk tidligere håndboldspiller, der i løbet af en lang karriere var en fysisk stærk venstrehåndet bagspiller, der hørte til verdenseliten.
Som helt ung spillede hun 1989 til 1993 for BSV Schönau Leipzig, derefter for HC Leipzig indtil 2001, hvor hun skiftede til Ikast/Bording EH. I 2003/2004 var hun tilbage i HC Leipzig, inden hun vendte tilbage til Danmark og spillede 2004 til karrierestoppet i 2012 for Viborg Håndboldklub, med hvilken hun blev flere gange dansk mester og dansk pokalmester samt tre gange vinder af EHF Champions League.[1]
Hun debuterede på det tyske landshold 23. januar 1996 mod USA. Da hun i foråret 2012 sagde stop for landsholdskarrieren, havde hun spillet 305 kampe for Tyskland og scoret 1579 mål; begge dele er tysk rekord.[2]
Den 31. juli 2009 bekendtgjorde Grit og kæresten Michael Döring, at de efter planen ventede deres første barn, og derfor spillede den tyske bagspiller ikke i sæsonen 2009/10.[3][4] Hun vendte efter barslen tilbage til tophåndbold, indtil en alvorlig skulderskade satte en stopper for hendes karriere i august 2012, hvor hun ellers havde et år tilbage af sin kontrakt med Viborg HK.[5]