København begyndte som en landsby på en lille bakke mellem det nuværende Gammeltorv og Rådhuspladsen med Vestergade som den vigtigste færdselsåre. Man mærker stadig, at Gammeltorv skråner. Området var sumpet, og de, der boede ved nutidens Strædet, hvor kystlinien gik, måtte anlægge diger rundt om huse og brønde, da der ellers trængte saltvand ind. Lidt vest for Gammeltorv, omtrent under den nuværende Exalon Bar, lå Sankt Clemens Kirke.[1]
Gammeltorv formodes at være grundlagt i begyndelsen af 13. århundrede som et led i Absalons byudvidelse.
Tidligere foregik retsmøder (Byting) under åben himmel på Gammeltorv ledet af byfogeden.
Det var det på Gammeltorv, at kriminelle fik eksekveret deres dødsstraf i form af halshugning eller brænding på bålet, mens hængning foregik uden for Vesterport, hvor galgen stod.
Det varede til Christian d. 4 besluttede at modernisere rådhuset og rydde bebyggelserne i området bag og omkring rådhuset, hvor blandt andet stadens avlsgård lå, og anlægge et nyt torv, Nytorv.
På Gammeltorv er der en række prominente bygninger som tidligere bankhovedsæder og Caritasspringvandet.
Ludvig Holberg boede på hjørnet af Nygade og beskrev i et latinskepigram sin bolig mellem Gammeltorv og Nytorv: "Det ene Gammeltorv, med gammel kunst fortrolig – slagsmål og tyveri og svig og drik og spil. – Nytorv det andet, der har skafottet man placeret – midt imellem begge har Justitia sit bo. – Så mellem galgenpak og galgen ugenert jeg bor, Gud hjælpe mig mod begge to!" [2] De sidst henrettede 7. december1758 på Gammeltorv var falskmøntneren Frederik Hammond og hans medhjælper.
Referencer
^Peder Bundgaard: København – du har alt (s.11), forlaget Borgen, København 1996, ISBN87-21-00499-4
^R. Broby-Johansen: Det gamle København (s. 14), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN87-413-6347-7