Området er karakteriseret ved sine snoede gader, mange pladser og torve samt sammenhængende husrækker. Strukturen i Middelalderbyen er bevaret, selv om mange bygninger er revet ned og erstattet af nye som led i en omfattende byfornyelse. Der er dog fortsat mange historiske bygninger, og området er således med til at fortælle historien om Middelalderens København.[2] Blandt de markante bygninger i området er Københavns Universitet, Helligåndskirken og Sankt Nicolaj Kirke.
Begrebet bruges blandt andet i forbindelse med debatten om trafiksanering i det indre København, hvor man ved de Bilfri dage i 2003 og 2004 afgrænsede det bilfri område til Middelalderbyen.[kilde mangler]