Frédéric Mistral Fransk litteratur Senromantikken
Personlig information
Pseudonym	Mèste Franc, Gui de Mount-Pavoun, Cousinié Macàri, Michèu Gai, Lou Cascarelet, Grand la Borgno, Lou Felibre de Bello Visto, Un Maianen, Lou Felibre dóu Mas, Antoine Chansroux, Lou Canounge de N-D. de Casten, Lou Felibre de Bèuvezet, Lou Felibre Calu, Jan Chaplo Verne, Un Jouine Felibre, Lou Medecin di Torro, Tounin Clapo, Lou Tout-Obro, Ambròsi Boufarel
Kæle/øgenavn	Homer of Provence
Født	Joseph Étienne Frédéric Mistral 8. september 1830 Maillane, Frankrig
Død	25. marts 1914 (83 år) Maillane, Frankrig
Gravsted	cimetière de Maillane
Nationalitet	Fransk
Far	François Mistral
Mor	Adélaïde Mistral[1]
Ægtefælle	Marie Mistral
Barn	Marius Ferréol[2]
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	université d'Aix-Marseille
Medlem af	Félibrige, Dîner celtique, Académie de Marseille (fra 1886), Société littéraire et scientifique de Castres (fra 1859)
Beskæftigelse	Leksikograf, forfatter, digter
Fagområde	Oversættelser fra Latin, litteratur
Deltog i	Félibrige (1854), Congrès d'Aix (1853), Museon Arlaten
Kendte værker	Calendau[3], Lis Isclo d'Or[4], Mirèio, Lou Tresor dóu Felibrige, Lou Pouèmo dóu Rose[5]
Genre	digte
Bevægelse	Félibrige
Påvirket af	Antoine Blaise Crousillat
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen (1895), Kommandør af Æreslegionen (1909), Ridder af Æreslegionen (1863), prix Alfred-Née (1897), prix Vitet (1884) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nobelprisen i litteratur 1904

Frédéric Mistral (født 8. september 1830, død 25. marts 1914) var en fransk poet. Mistral blev tildelt nobelprisen i litteratur i 1904 sammen med José Echegaray y Eizaguirre.

Mistral kom fra en velsitueret familie og led aldrig under økonomiske problemer. Han studerede jura ved universitetet i Avignon, blandt andet under Joseph Roumanille som skrev provencalsk lyrik. Roumanille blev til sidst Mistrals ven og en inspiration for hans egen provencalske digtning.

Mistral var meget optaget af den lokale sprogtradition og blev leder for den såkaldte Felibrigébevægelse som blev grundlagt i 1854 for at bevare provencalsk sprog og kultur. Han var en del af bevægelsen helt til sin død i 1914. Mistrals egen poesi skrev han på provencalsk, og han nedlagde mere end 20 års arbejde på sin Lou Tresor de Felibrige, en provencalsk ordbog.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Frédéric Mistral

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
5. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.