Filmen foregår tre år efter begivenhederne i den første film. Historien følger prinsesserne Elsa og Anna, skovmanden Kristoffer, snemanden Olaf, og rensdyret Sven som påbegynder en rejse ud af deres kongerige, for at undersøge oprindelsen af Elsas magiske evner, og for at undersøge en mystisk identitet som truer Arendal.
Frost 2 havde verdenspremiere ved Dolby Theatre i Hollywood d. 7. november, 2019, og havde efterfølgende amerikansk biografpremiere 22. november. Samme dag blev det danske soundtrack udgivet, med sangene Ud I Ukendt Land, Alle Svar og Kom Nu Frem. I Danmark udgives filmen 25. december 2019. Filmen har fået en varm modtagelse af det amerikanske anmelderkorps, mens flere internationale medier har været mere kølige i deres respons til filmen.[2] Filmen indtjente $350 millioner på verdensplan i sin åbningsweekend, hvilket er en rekord for en animationsfilm.[3][4]
Udvikling
Filmen blev officielt annonceret af Walt Disney Pictures i 2015.[5] Mens den første film bygger frit på H.C. Andersen eventyret Snedroningen, er fortsættelsen en original historie.[6] Den første trailer blev udgivet i februar2019,[7] mens en trailer til den danske version blev udgivet i november samme år.[8] Det blev samtidig annonceret at den danske singer-songwriter Tina Dickow ville debutere som stemmeskuespiller i filmen.[8]
Den amerikanske biografpremiere var 22. november 2019. I Danmark bliver filmen udgivet med danske stemmer d. 25. december 2019, mens forpremierer af filmen blev afviklet i løbet af december måned, flere steder i landet.[9]
Alle sangene på soundtracket er krediteret til Kristen Andersen Lopez og Robert Lopez. Den amerikanske version blev udgivet 15. november 2019, mens den danske udgave fulgte ugen efter og blev udgivet 22. november 2019. Den danske deluxe-udgave af albummet indeholder sangene fra filmen, underlægningsmusikken af komponisten Christopher Beck, samt engelske cover-versioner af Panic! At The Disco, Weezer og Kacey Musgraves. Den norske sangerinde Aurora Aksnes leverer baggrundsvokaler på flere af albummets numre[16], mens det norske kvindekor Cantus også er inkluderet på filmens underlægningsmusik.[17]
Den amerikanske deluxe-udgave indeholder fem outtakes af sange der ikke blev inkluderet i den endelige film, samt instrumentelle versioner af alle sangene uden vokal.[19]
Modtagelse
Filmen fik en lunken modtagelse af de amerikanske anmeldere, med en samlet MetaCritic vurdering på 65 ud af 100.[20] Filmen satte rekord for en animatonsfilm, eftersom den indtjente 350 millioner amerikanske dollars på verdensplan i sin åbningsweekend, hvilket markerede det største for en animationsfilm nogensinde. 127 millioner af dem kom fra det amerikanske biografmarked, hvorved omsætningen overgik Harry Potter og Dødsregalierne - del 1 som den femte-største amerikanske åbningsweekend i november måned.[21]
Kilder
^Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.