Den første generation, som var i produktion frem til 2006, var udviklet i samarbejde med Volkswagen og var næsten identisk med Volkswagen Sharan og SEAT Alhambra, mens de to efterfølgende generationer er udviklet af Ford alene.
Første generation af Galaxy var udviklet i joint venture med Volkswagen og SEAT, og blev bygget sammen med Volkswagen Sharan fra februar 1995[2] i Palmela, Portugal. Det allerede i 1991 grundlagte firma Autoeuropa Automóveis, Ltda. var frem til slutningen af 1998 ejet halvt af Volkswagen og halvt af Ford. Produktionen af SEAT Alhambra begyndte i midten af 1996. De tre biler blev derudover også betegnet SGA.
Galaxy forenede teknik og design fra begge bilkoncernerne. Efter at Ford og Volkswagen havde haft uoverensstemmelser om størrelsen af en kommende ny model, solgte Ford i 1998 sin del af Autoeuropa til Volkswagen og udviklede selv efterfølgeren.
I april 2000[2] fik Galaxy et facelift, hvor modellen fik Fords dengang nye New Edge-design med elementer fra bl.a. den samme efterår introducerede nye Mondeo. Også motorerne blev modificeret og fik øget deres effekt.
Frem til februar 2006[2] blev Galaxy bygget uændret hos Autoeuropa, mens Sharan fik endnu et facelift i sensommeren 2004 og først blev afløst i september 2010.
1 Fra modelår 2004 kendetegnet ved skrifttrækket TDI
2 Fra modelår 2004 kendetegnet ved skrifttrækket TDI
3 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear
Sikkerhed
Det svenskeforsikringsselskabFolksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne er/var Galaxy (samt SEAT Alhambra og Volkswagen Sharan) klassificeret som følger:
I marts 2006[2] introducerede Ford en ny udgave af Galaxy, som de selv havde udviklet og fremstillede i Genk, Belgien. Samtidig kom på samme platform den mindre Ford S-MAX, som også kom fra Belgien. Galaxy var sammen med S-MAX den første model med det for de næste år kendetegnende Kinetic Design, som første gang blev vist med konceptbilenFord Iosis. Den nye model var ca. 18 cm længere end forgængeren.
2,0-liters benzinmotoren var såvel i den normale udgave som i Flexifuel-udgaven udstyret med femtrins manuel gearkasse, mens 2,3-litersmotoren derimod kun fandtes med sekstrins automatgear. Dieselmodellerne havde alle sekstrins manuel gearkasse som standard, mens 140 hk-dieselmotoren som ekstraudstyr kunne fås med sekstrins automatgear. Alle motorerne med undtagelse af 1.8 TDCi havde 4 ventiler pr. cylinder.
Alle motorer i Galaxy opfyldt Euro4-normen, og bortset fra 1.8 TDCi er alle dieselmotorerne standardmonteret med partikelfilter.
Anden generation af Galaxy havde som standard en tredje sæderække bagi, som sammen med anden sæderække kan sænkes helt ned i gulvet. Alle sæderne kan indstilles hver for sig og er forsynet med højdejusterbare nakkestøtter og trepunktsseler.
Facelift
I maj 2010 fik anden generation af Galaxy et facelift. Udvendigt kom der kun små forandringer, så bilen fik en modificeret motorhjelm og en ny, sølvfarvet tagræling, og baglygterne blev omstillet til LED-teknik.
Motorprogrammet blev komplet ændret, så alle motorerne nu opfyldt Euro5-normen. Derved blev brændstofforbruget tydeligt sænket. Galaxy var sammen med S-MAX den første Ford-model, som kan fås med den nye 2,0-liters EcoBoost-benzinmotor med turbolader. Den hidtidige automatgearkasse blev taget af programmet og afløst af PowerShift-gearkassen med dobbeltkoblingsteknologi. 2,2-liters dieselmotoren, som blev introduceret i 2008, ydede nu 147 kW (200 hk).
Den 12. september 2015 blev den tredje modelgeneration af Galaxy introduceret. Den er bygget på samme platform som Mondeo og S-MAX.
Motorprogrammet omfatter to EcoBoost-benzinmotorer (1,5 liter med 160 hk og 2,0 liter med 240 hk) samt en 2,0-liters turbodiesel i fire effekttrin (120 hk, 150 hk, 180 hk og biturbo med 209 hk).
Den nye Galaxy er udstyret med talrige aktuelle teknologier og hjælpesystemer (nogle mod merpris), såsom LED-forlygter med blændfrit fjernlys, adaptiv styring, færdselstavlegenkendelsessystem med intelligent hastighedsbegrænser, prekollisionsassistent med fodgængergenkendelse, parkeringsassistent, dødvinkelassistent, vognbaneskiftassistent, træthedsadvarselssystem, nødopkaldsassistent, automatisk start/stop-system, elektrisk bagklap samt multikontursæder med massagefunktion.