Espen Barth Eide (født 1. maj1964 i Oslo) er en norsk politilog og politiker (Ap) som fra 2023 er udenrigsminister i Jonas Gahr Støres regering. Han har været medlem af Stortinget valgt i Oslo siden 2017. Han var forsvarsminister 2011–2012 og udenrigsminister 2012–2013 i Jens Stoltenbergs anden regering, og klima- og miljøminister 2021–2023 i Jonas Gahr Støres regering.
I sin ungdom tilhørte han kredsen omkring blandt andre Jens Stoltenberg, Ole Jacob Frich, Hanne Harlem og Turid Birkeland i Majorstua AUF, som opnåede stor indflydelse i partiet.[1] I 1988 var Barth Eide politisk sekretær for Arbeiderpartiets bystyregruppe. Han var statssekretær i Norges Udenrigsministerium 2000–2001, Forsvarsministeriet 2005–2010 og Udenrigsministeriet 2010–2011, og har været betegnet som "en af de mægtigste politikere i det norske regeringsapparat."[2] Barth Eide var forsvarsminister fra 11. november 2011, og blev udnævnt til udenrigsminister i Jens Stoltenbergs anden regering den 21. september 2012. Han er bestyrelsesmedlem i Det europæiske socialdemokratiske parti fra 2001 og medlem af Arbeiderpartiets internationale udvalg.
Espen Barth Eide var fra 22. august 2014 til 14. august 2017 særlig udsending til Cypern for Generalsekretær for FN, Ban Ki-moon (til 2016) og Antonio Guterres (fra 2017)[3] Fra 2014 til 2016 var han en af flere administrerende direktører i World Economic Forum.[4][5]
Referencer
^Madsen, Lars Backe (2. september 2000). "Første stopp, Majorstua". Dagens Næringsliv: 22.