Reznicek var elev fra Leipzigs konservatorium og i flere år virksom som kapelmester ved mindre teatre i Tyskland og Østrig og som rejsende orkesterdirigent. Han har komponeret otte symfonier, hvoraf tre studiesymonier er tabt, kirkemusik, orkestersuiter, strygekvartetter, nogle symfonier, men blev navnlig kendt ved Donna Diana (1894), en lystspilopera, der vidnede om et ikke almindeligt, dog mere let humoristisk og elegant end dybtgående talent, og som gjorde betydelig lykke og opførtes rundt om på tyske scener (ouverturen er også meget spillet i koncertsalen). Siden fulgte en folkelig opera over Till Uglspils motiver og Ritter Blaubart m.m.; Fra 1909 til 1911 virkede han som første kapelmester ved Komische Oper i Berlin og fra 1920 lærer ved "Hochschulen" i Berlin.
Udvalgte værker
Symfoni nr. 1 "Tragisk" (i D-mol (1902) - for orkester
Symfoni nr. 2 "Ironisk" (i Bb-dur) (1904) - for orkester
Symfoni nr. 3 "I gammel stil" (i D-dur) (1918) - for orkester
Symfoni nr. 4 (i F-mol) (1919) - for orkester
Symfoni nr. 5 "Danse-Symfoni" (1924) - for orkester
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.