Elk Islands National Park

53°36′52″N 112°51′58″V / 53.61444°N 112.86611°V / 53.61444; -112.86611
Elk Island National Park
Nationalpark
Sø i Elk Island National Park
Sø i Elk Island National Park
Region CA-AB
Sted Alberta, Canada
 - koordinater 53°36′52″N 112°51′58″V / 53.61444°N 112.86611°V / 53.61444; -112.86611
Areal 194 km²
Grundlagt 1913
Elk Island National Parks beliggenhed i Alberta
Elk Island National Parks beliggenhed i Alberta
Elk Island National Parks beliggenhed i Alberta

Elk Island National Park er en 194 km² stor nationalpark 45 kilometer øst for Edmonton i Alberta , Canada. Både Nordamerikas største og mindste landlevende pattedyr, skovbison (Bison bison athabascae) og amerikansk dværgspidsmus (en) (Sorex hoyi), findes i parken.

Dyreliv

Bison i Elk Islands nationalpark.

Canadas tætteste og verdens næsttætteste population af hovdyr findes i parken, kun Serengeti i Tanzania har en mere koncentreret population. Dyrelivet er varieret og består blandt andre af amerikansk bison , wapitihjort , elg , virginiahjort, storøret hjort, prærieulv og bæver , som findes året rundt. Desuden findes over 250 fuglearter på forskellige tider af året, blandt andet gråstrubet lappedykker, amerikansk hvid pelikan, øreskarv, stor blåhejre, rødhalet våge, amerikansk rørdrum og trompetérsvane.

Parken er kendt for sin bestand af bison, arbejdet med at redde arten har foregået i parken siden 1907 , og i dag findes de mest genetisk rene skovbisondyr her, i 2007 blev antallet anslået til 315.

Eksterne kilder/henvisninger