Efter sin opvækst i Los Angeles, var Thigpen – før han aftjente sin værnepligt (1952-1954) – med i Cootie Williams orkester. Under et besøg i Korea mødte han Oscar Peterson og blev fra 1959 og seks år frem medlem af dennes trio, der også talte bassisten Ray Brown.
I de knap fire årtier, han boede i København, satte han sit præg på den danske jazzscene. Her optrådte han med blandt andet Svend Asmussen og afholdt en række jazz-seminarer. I de seneste år af sit liv var han leder af orkestret Scantet, hvor han blandt andet spillede sammen med trompetisten Jens Winther, saxofonisten Tomas Franck, pianisten Kasper Villaume og bassisten Jesper Bodilsen.
Ed Thigpen blev født i Chicago i 1930, men han var spæd, da han med sine forældre flyttede til St. Louis. Ben Thigpen, Eds far var trommeslager i Andy Kirks orkester og som turnerede i hele USA i 1930’erne og 1940’erne. Forældrene blev skilt, og moderen Mary Berry flyttede med sin søn til Los Angeles, hvor hun for at forsørge sig selv arbejdede som husholderske flere forskellige steder. Ed blev anbragt på et børnehjem, og moderen døde, mens sønnen stadig var teenager.
Allerede kort efter at have afsluttet sin skolegang, begyndte han at virke som professionel musiker. Hans far boede i St. Louis, og Ed flyttede tilbage hertil. Han spillede i Peanuts Whalums orkester, hvor blandt andre Miles Davis deltog i forskellige sessions med orkesteret.
I 1951 flyttede Ed Thigpen til New York og blev trommeslager i Cootie Williams’ band. Han måtte afbryde karrieren, fordi han aftjente sin værnepligt (1952-1954 under Koreakrigen, hvor han spillede han i et af hærens orkestre.
Efter krigens afslutning i 1953 vendte han tilbage til New York, hvor han blev engageret af sangerinden Dinah Washington i omkring et år, og derefter spillede Ed Thigpen med flere af jazzens store navne på dette tidspunkt, blandt andre Johnny Hodges, Oscar Pettiford, Bud Powell og Billy Taylor. I 1959 blev han trommeslager i Oscar Petersons trio,hvor tredjemanden var bassisten Ray Brown. Peterson har om dette samarbejde udtalt:
"På vores værste aften lød vi bedre end de fleste andre lyder på deres bedste aften.[3]
Ed Thigpen spillede i denne trio indtil 1966, og sammen nåede de at indspille 50 plader.[3] I 1966 blev han engageret som fast trommeslager af Ella Fitzgerald. Sideløbende hermed indspillede han albums med Peggy Lee, Pat Boone, Johnny Mathis og andre at 1960'ernes store navne.[3] På en turrné I 1972, som også nåede til København, valgte Ed Thigpen at forlade bandet, for at slå sig ned her. Han etablerede et band Action-Reaction samtidig med, at han underviste ved musikskoler i både Danmark og Sverige. Han blev dansk gift og fik to børn med sin danske hustru..[3] I de følgende år spillede han både i store dele af i Danmark og turnerede i Europa med mange af tidens største navne på jazzscenen: Fx: Alice Babs, Kenny Drew, John Coltrane, Eddie ’Lockjaw’ Davis, Svend Asmussen, Clark Terry, Milt Jackson og Thad Jones.
Han optrådte desuden med mange danske musikere, Svend Asmussen, pianisten Carsten Dahl og DR’s Big Band, ligesom han i en periode var leder af orkestret Scantet. Selv om han omkring årtusindeskiftet fik diagnosen Parkinsons sygdom, blev han ved med at spille indtil kort før sin død, som skyldtes hjerte- og lungeproblemer.[4][5][6]. I år 2000 arrangerede hans pladeselskab i anledning af hans 70-års fødselsdag en koncertrække og en live - indspilning fra denne turné. Her medvirkede den amerikanske saxofonist Joe Lovano, Carsten Dahl (klaver) og Jesper Bodilsen (bas). Liveoptagelsen hedder The Element Of Swing, og den er optagelse fra koncerten i Copenhagen Jazzhouse. Det endelige resultat fik stærkt rosende anmeldelser.[7]
Berømmelse
Ed Thigpen anses for at have været en af verdens bedste jazztrommeslagere gennem tiderne.[8][9]
I soloerne viste Ed Thigpen, hvorfor han hører til i verdenseliten, da han med et stort sortiment af trommestikker og whiskere leverede den ene fremragende solo efter den anden med stor variation, og han formåede endda at skabe melodiske soloer ved at lægge sin ene albue på lilletrommen, således at han kunne få lilletrommen til at afgive forskellige lyde, og disse melodiske soloer understøttedes ofte af Ed Thigpen selv, der ikke kunne lade være at synge med.[10]
Bjarke Nielsen, KultuNaut
Han fik tilnavnet 'Mr. Taste', fordi han altid optrådte diskret og afbalanceret, ligesom hans trommespil var det. Han kunne dog også spille kraftfuldt, og især hans brug af "brushes" var markant.[4] Hans samspil med nogle af de største verdensstjerner førte til indspilninger, der er blevet betegnet som "blandt de ypperste i jazzens historie."[4] Melodien Hymn to Freedom, indspillet i 1962 som medlem af Oscar Petersons Trio, blev et af jazzmusikken få verdenshit.[4] Da han spillede i Ella Fitzgeralds orkester, var sangerinden anerkendt som en af de største stemmer indenfor genren.[5]
Film
Ed Thigpen medvirkede i filmen Charlie Butterfly’, som havde premiere 3. maj 2002. InstruktørenDonald McGlynn, der har produceret flere jazzfilm, står bag en dokumentar om Thigpen, som har titlen Ed Thigpen: Master of Time, Rhythm and Taste.[6]
